Dyk ned i farvernes magiske verden og lær at male akvarel med billedkunstneren Kamilla Ruus! Sammen med Kulturskolen CFL åbner hun dørene til en kreativ oase, hvor begyndere kan udforske akvarelmalingens verden i foråret 2024. Sæt gang i din indre kunstner og book din plads nu!
Kulturskolen CFL er et pusterum for personlig udvikling
Kulturskolen CFL er et dynamisk kulturfællesskab, der tilbyder folkeoplysende undervisning i Lyngby-Taarbæk, Helsingør og Halsnæs kommuner. Med administrationen i Espergærde og kursus aktiviteter spredt i hele Danmark, åbner Kulturskolen CFL dørene for alle interesserede.
Samarbejdet imellem Kultuskolen CFL og Kamilla Ruus er blevet til, fordi flere af skolens kursister har opfordret til at starte et kursus i akvarelmaling for begyndere. På baggrund af dette tog skolen kontakt til Kamilla Ruus, som sagde ja tak til samarbejdet.
Kamilla Ruus akvarelkurser passer godt ind i årsprogrammet for 2024, som byder på omkring 250 kurser og foredrag. Med 80 kompetente undervisere inviteres deltagerne ind i kulturskolens verden, hvor viden, passion og evner deles. Ud over at tilbyde et pusterum for personlig udvikling, sætter Kulturskolen CFL fokus på kreativ udfoldelse og fællesskabsglæde.
Kamilla Ruus kunstneriske rejse
Kamilla Ruus kunstneriske rejse tog sin begyndelse i en tidlig alder. På et akvarelkursus, som hun deltog i som det eneste barn blandt voksne, oplevede hun en afgørende vending. Undervisningen, ledet af en etableret kunstner, satte for alvor skub i Kamillas interesse for at skabe kunst.
Allerede som barn udfoldede Kamilla sit kreative gen, der fungerede som hendes eget sprog. Tegning og maling blev ikke blot en hobby, men en måde at skabe mening og afslapning på. Fra formningsaktiviteter i skolen til projekter på efterskolen og valget af billedkunst på gymnasiet, har det kreative altid været en central del af Kamillas liv.
En barselsperiode i 2008 satte skub i tingene, hvor Kamilla begyndte at male igen. Siden har hun startet egen virksomhed og i 2017 begyndte hun at undervise i akvarelmaling i en lokal kunstbutik i Slangerup.
Denne kunstneriske rejse og passionen for skabelse danner det fundament, som Kamilla nu bringer med sig ind i samarbejdet med Kulturskolen CFL og kurserne i akvarelmaling for begyndere i foråret 2024.
Målrettet kurser for begyndere i akvarelmaling
Med over seks års undervisningserfaring i akvarelmaling deler Kamilla Ruus sin ekspertise med begyndere og lettere øvede. I samarbejde med Kulturskolen CFL præsenterer hun et 10-lektioners akvarel kursus over fire uger, hvor deltagerne fordyber sig i akvarelmalingens verden.
Dette kursus fokuserer på grundlæggende teknikker og farvelære. Fra spænding af papir til farvekombination og harmoni, guider Kamilla deltagerne gennem processen med at male deres egne kunstværker. Emner som akvarelteknikker, farveblanding, og opbygning af billede bliver udforsket.
Gennem praktiske øvelser styrker deltagerne både puls og præcision. Alt i alt et intensivt og inspirerende kursus, der vækker den indre kunstner til live.
Hvordan du kan deltage på akvarelkurset?
Det første kursus i akvarelmaling var i februar og nu er der et nyt programsat til at starte tirsdag den 23/4-2024 med start kl. 17.30- 20.00 og foregår henover de efterfølgende fire tirsdage. Tag del i en kreativ rejse og udforsk akvarelmalingens magi. Du kan læse mere om trin-for-trin undervisning i akvarelmaling for begyndere og tilmelde dig kurset på Kulturskolen CFL’s hjemmeside. Har du spørgsmål? Kontakt mig direkte for mere information på tlf. +45 41 56 98 56 eller sende mig en besked via kontakformularen.