Efterhånden har jeg lavet en del malerier som gaver til barnedåb, fødselsdag eller konfirmation. Personlige malerier er udfordrende og krævende, da jeg som kunstner skal ramme noget unikt ud fra en samtale og billeder, som jeg har modtaget af giveren af gaven.
Et personligt maleri er efter min mening en rigtig god gave at gi’, da den bliver unik og personlig. Jeg har kun oplevet, at gavemodtageren bliver vildt glad for det personlige maleri.
I november 2015 fyldte min 60 år, og til den begivenhed besluttede jeg mig for, at lave et personligt maleri til hende. Det blev til maleriet med titlen ”Min mor”. Du kan her læse om tankerne bag maleriet min mor, og hvordan det er blevet til.
Hvem er min mor?
Min mor er et æstetisk menneske, hun er kunstnerisk og kulturel. Hun værdsætter livet omkring sig i al dens skønhed og bliver betaget af mennesker, kulturer og de smukke former, som hun ser på alle de rejser hun er på. At være et æstetisk menneske er en livsstil.
Min mor rejser meget og alle de oplevelser, som hun får bliver en stor farvet masse af kultur, farver, kunst erfaringer, klogskab. Min mor er ikke et stillestående menneske, hun bevæger sig altid frem, frem mod nye oplevelser, steder og kulturer, som hun endnu ikke har set og mennesker hun ikke har mødt.
Min mor er åben for alle nye oplevelser og rejser rundt for at se livet for dens skønhed. Det er en livsstil, som gør hende glad og hel. Hun går rigtig gerne i dialog med den kultur, som hun møder. Hun er fascineret af kunst, livets skønhed, at læse og lære om nye kulturer hun er åben for nye ting som musik, kunst og litteratur. Noget andre måske ikke vil tage sig tid til at beskæftige sig med og har altid lyst at lære og udvide sin horisont i mental og fysisk betydning.
Fra skitse til maleri
Med de tanker og ord i baghovedet gik jeg i gang med at lave en skitse til maleriet, så jeg har et fast holdepunkt undervejs i processen med maleriet min mor. På den måde får jeg også størrelsesforhold og kompositionen på plads. Jeg har en A4 blok, som jeg laver mine skitser i og nogle gange overfører jeg skitsen til lærredet. Skitsen til maleriet min mor kom til at se sådan her ud.
Billedet er malet på baggrund af de ovenstående tanker. Den store formede masse over min mors hoved er oplevelser og i hænderne, der holder hun en kantet form, som er et symbol på en ny rejse, som hun er ved at planlægge.
Ved siden af hende svæver en lille rejse, som er klar til at blive oplevet og kommer derefter op til de andre bløde former. I baggrunden er der et verdenskort. De fire lande har hver især et særlig betydning for min mor. I Danmark har hun sin base, i Australien boede hun som barn, i England mødte hun sin mand og fødte deres første barn og på Cuba har hun fået mange spændende oplevelser.
Med skitsen ved min side gik jeg i gang med malerprocessen og tilblivelsen af maleriet min mor. Nedenstående billeder er fra processen.
Vil du bestille et maleri som personlig gave?
Jeg håber, at du har fået en idé om, hvordan jeg arbejder med malerier, som skal bruges til gave. Skulle du selv få brug for et personligt maleri til en fødselsdag f.eks. som gave til din fars 60 års fødselsdag, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Få et uforpligtende tilbud på et maleri
Kontakt mig og lad os snakke om, hvordan vi sammen kan skabe et flot maleri til dig.