Dåbsgave fra gudmor

Idé til dåbsgave fra gudmor et maleri af Kamilla Ruus

Den ultimative dåbsgave fra gudmoren

Står du som gudmor og overvejer alle de sædvanlige gaveidéer til barnedåben, så er der gode råd at hente i dette blogindlæg. Dåbsgaven behøver nemlig ikke at findes blandt de traditionelle – og måske også lettere kedelige – løsninger som legetøj, sølvskeer, smykker, bøger og så videre.

Dåbsgaven må gerne blive husket og bevaret af gudbarnet og dennes familie i eftertiden. Det er kun et plus, hvis gaven fortæller en særegen historie om dit gudbarn, så den også bærer en vis affektionsværdi med sig på længere sigt.

Hvorfor ikke give dit gudbarn en gave, som vil være et personligt, unikt og evindeligt minde om dåben, og som ovenikøbet er tidløs kunst?

Bestil et maleri, som du selv kan være med til at præge fra begyndelsen til slutningen, så det fortæller lige netop den historie om barnet, som du ønsker at give videre.

Få et gratis tilbud på et dåbsmaleri

Giv et personligt maleri til dit gudbarn

Et maleri er ikke bare pynt på væggen. Et maleri fortæller en historie, og der er tusinder af virkemidler, der kan hjælpe fortællingen på vej. Dit gudbarn kan vokse op med denne fortælling i sin nærhed, og maleriet vil for altid være en del af barnets opvækst og videre ud i fremtiden fungere som et smukt minde om dåben.

For nylig blev jeg kontaktet af Amalie, som skulle være gudmor til en lille pige ved navn Emma. Med nogle få stikord og et par karakteristika om Emma samt Amalie og hendes relation, arbejdede vi os i fællesskab i retning af et motiv, som udmøntede sig i et meget tilfredsstillende resultat for alle parter.

Barnedåbsgave fra gudmor et maleri med UFO'er af Kamilla Ruus
Her kan du se detaljer fra det UFO maleri, som Amalie bestilte til sit gudbarn. (Foto: Kamilla Ruus)

Motivet indebærer blandt andet Emmas fødested Bornholm, som er placeret midt i universet. Efter fødslen blev Emma kaldt ”Alien” af Amalie, og det har jeg også forsøgt at flette ind i maleriet. Tre UFO’er svæver over Bornholm, og på en sten ude i havet ved siden af Bornholm sidder et rumvæsen og skuer mod øen. Det fantasifulde maleri kan også sagtens være en idé til en dåbsgave til en nevø.

Sæt dit eget præg på maleriet

Når du bestiller et maleri hos mig, kan du selv være med til at bestemme, hvordan maleriet i sidste ende skal tage sig ud. Dette gælder i forhold til både motiv, farvevalg og størrelse. Jeg fremstiller altid min malerier i akryl- og akvarelmaling.

Du forærer dit gudbarn et unikt og personligt maleri, som er fremstillet specifikt til lejligheden, og forhåbentlig spreder din gave glæde og begejstring hos barnets familie.

Maleriet er en fantastisk dekoration på væggene i børneværelset. Når maleriet samtidig bærer på en god historie, er det ekstra værdifuldt at se sit barn vokse op med maleriet over sin seng og en skønne dag være i stand til at give fortællingen videre, så maleriet netop får den følelsesmæssige betydning, du som gudmor har tiltænkt.

Mine personlige malerier udbydes naturligvis også til andre begivenheder end blot barnedåb. Du kan også benytte dig af tilbuddet om et maleri til runde fødselsdage eller bryllupper, hvis du har i sinde at give fødselaren eller brudeparret en gave, som går et spadestik dybere end det, der står angivet på ønskesedlen.

Vil du give dit gudbarn en unik dåbsgave?

Giv kunst af Kamilla Ruus som en personlig gave til barnedåb
Her hænger det fine maleri med Bornholm og UFO’er i centrum på væggen. En god og dekorativ dåbsgave fra gudmor. (Foto: Kamilla Ruus)

Skal du til barnedåb i nær fremtid og er blevet inspireret af historien om ’Dåbsgave fra gudmor’? Så er du velkommen til at kontakte mig.

Når du bestiller et kunstværk, så får du den bedste gave til barnedåb, som er et evigt minde ud i fremtiden. Du får et stykke kunst, som er malet på et dansk produceret kvalitetslærred. Det er mere mere holdbart end et billigt lærred fremstillet i Kina. Maleriet vil være malet med kvalitetsmaling af mærket Golden.

Det er gratis at indhente et tilbud på et maleri efter dine ønsker. Så synes du, at et maleri er en god og utraditionel gaveidé til et gudbarn, så klik på nedenstående knap for at bestille et personligt maleri.

Bestil et personligt maleri til dit gudbarn

2 kommentarer til “Dåbsgave fra gudmor

  1. Sussie Jensen siger:

    Hejsa
    Hvor lang tid i forvejen skal man bestille et maleri, og hvad koster det ca.?
    Jeg er lidt sent ude .. suk… , men kunne godt tænke mig et billede af familiens hus i samme stil som ovenstående fra Bornholm.
    Har I evt. nogle malerier “på lager”.
    Hilsen Sussie

    • Morten Ruus siger:

      Det kommer lidt an på opgaven og hvad jeg ellers har af opgaver. Så jeg vil anbefale dig, at sende en e-mail med dine tanker omkring maleriet, så kan jeg også bedre komme med en pris. Jeg har også malerier på lager, hvis det har interesse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *